Hop til indhold

5. marts 2012

Løb i Vrøgum 2012

Vrøgum rutekort fra GPS

Så er vi hjemvendt fra løbet i Vrøgum, efter en dejlig weekend med hundene og andre hundefolk:) Desværre var der jo ingen konkurrence i 8-hundeklassen, men sammenholdt med tiderne for 6-hundeklasse gik det jo fint synes vi.

Lørdag var det jo en forrygende vejr med høj himmel og masser af solskin, dog blæste det noget op i løbet af dagen. Hundene startede ud med rigtig god fart over 30 i snit, indtil vi indhentede Mads Peter, der kørte med 11 hunde, efter 3.5 km, desværre mistede de lidt af hastigheden efter overhallingen, der var 2 hunde, som syntes, at det var mere interessant, at kikke på Mads Peters hunde. Vi fik dog alligevel hurtigt lagt afstand til Mads Peter, han træner jo ikke sprint og køre derfor ikke så hurtigt. Efter ca. 7 km kommer vi ud i lidt mere åbent terræn og det bliver lidt for varmt for hundene, og jeg må lade dem trave ind i mellem.
Efter ca. 10 km kommer der et langt lige stykke i  helt åbent terræn, og der kniber det lidt med motivationen i det fine solskin. Vejen er også lige blevet jævnet, så det er ekstra hårdt, at trække vognen, men de sidste 1,5 km hjem kommer de alligevel godt op i fart igen. Kurt som kører med 2 af vores hunde, klarer sig også godt, da han bliver nr. 4, han er højt oppe, han syntes, at hundene løb rigtig godt. I børneløb hvor Kristian deltager, går der lidt koks i skiltningen, og de fleste af børnene ender ude på C-sporet, det var ikke så godt, men de prøver igen søndag.

Søndag starter med en lille smule regn, men det stopper lige da jeg skal til, at starte. Det er lidt koldere og mere fugtigt, men vores hunde, der løber den lange distance, klare sig bedre og løber ca. et minut hurtigere. Det er specielt på den sidste del, de løber hurtigere. Sporet er i øvrigt 12,7 km ifølge min gps og hundene løber således lige omkring 24 km/t i snit over begge dage. Kurt kører også fin, men må stoppe 3 gang pga. den ene hund skal ‘stort’, han kører ca. 1 minut langsommer og ender på 5. pladsen. Kristian har lidt problemer med det ene knæ, men ender alligevel på 3. pladsen børne canincross, flot løbet.

Det var et super godt arrangement, sammen med Samojedhundeklubbe og Dansk Træk Hunde Klub, rart at der nogen der har lyst til, at lave disse løb.

Link:   Billeder  Resultater

 

Indlæg er lukket.

play