EM Cart i Italien 2012

Så lykkedes det, at få PC’en op at køre igen.

Turen til løbet i Farra d’Aplpago i Italien er pæn lang ca. 1560 km, når vi kører Hanover, Magdeburg og Brennerpasset, det tog ca. 24 timer nonstop, dog var vi selvfølgelig ude at lufte hunde, tanke bilen og så det obligatoriske stop hos Otto Duborg. Vi kørte over Brennerpasset i morgentimerne og igennem Dolmitterne om formiddagen, hvilket var fantastisk flot.

Stedet hernede er fantastisk, men sporet ikke det bedste, men det kan sagtens køres. De andre hernede synes det er et fint spor!

Desværre så havde jeg overbelastet et ledbånd i den ene fod søndag, inden vi skulle af sted om onsdagen, men vi valgte at tage af sted alligevel, og håbe på bedring, da der jo var 2 dage til løbet. Det er så også blevet noget bedre således, at jeg kunne køre.

Til start fik vi hjælp af et fransk ægtepar, som også deltager, så det var super, dog havde vi forregnet os noget med tiden, så vi var ved start 15 min. før tid, det var så pga. af mit dårlige ben, at vi startede lidt tidlig.

Lidt pudsigt, når man kører til et bjergrigt land, så er sporet fladt! Der var nogle udfordringer på sporet specielt for mig, den første var da vi havde kørt ud til den modsatte ende, så skulle vi op på en vold, den lurede jeg lidt på, da jeg jo overhovedet ikke kunne hjælpe, men den var så stejl, at jeg måtte af og gå op. et stykke henne af volden overhaler jeg så Martini Massimo, han var kørt ned af skrænten på den modsatte side og havde store problemer med hundene. Han kunne et ord på engelsk, det brugte han så ‘help’. Jeg standsede og sagde at jeg ville sende hjælp ud til ham, det forstod han så nok ikke. Vi snakkede med hans kone bagefter og de forstod ikke helt hvorfor hundene var løbet derned, men han var ca. 200 m efter et andet spand og måske løb de ud på skrænten for at overhale. Jeg standsede ved den næste post og fik sendt nogle folk derud. derefter gik sporet ind mellem huse og gårde på marker, der var meget bløde, der ville det have været godt, at kunne hjælpe dem, men jeg kunne komme med tilråb og gode råd Det var desværre så blødt, at jeg ikke kunne holde hundene i galop og de måtte trave en del ind i mellem.

Jeg er fint tilfreds med min tid under de givne forhold, men er næsten sikke på, at vi godt kunne have kørt hurtigere en franskmanden på anden pladsen, hvis jeg kunne have hjulpet hundene.

Om aftenen deltog vi i en lokal ordning, hvor man betalte 15 euro, så skulle vi rundt på 5 forskellige restauranter og spise lokale retter, 2 hver sted. Vi havde læste lidt på den folder der fulgte med og lavet lidt google oversættelse, og var enige om, at der var en ting vi ikke skulle smage, det var Tripe, det kan i så gætte på hvad det er, men vi plejer at give hundene det!!!
Dag 2:
Det gik meget bedre i dag, hundene løb bedre og jeg kunne hjælpe en lille smule, med lidt held har jeg overhalet franskmanden foran mig, men har ikke fået tiderne endnu:)