Træning sæson 2016/2017
Nu er det blevet muligt, at følge vores træning her på siden, der er en fast side øverst til højre på siden eller her http://www.schusundra.dk/traening-af-hunde/
Her lidt billedet og videoer optaget i denne sæson.
Løb i Vrøgum 2016
Løbet i Vrøgum gik ganske fint for os, vi var dog noget spændte om det var lykkedes, at træne hundene op igen efter vores fantastiske tur til Østrig. Vi havde en periode på 3 uger efter Østrig hvor vi ikke trænede hundene, med blot kørte DM, men det lykkedes fint, at få dem i en ok form igen. Kristian sluttede lørdag med et forspring på 5 min i Canin Cross, så den var ret sikker. Kurt kørte også en rigtig god tid hjem lørdag, hvor specielt Preben(10 år) var veloplagt:), han sluttede lørdagen som nr. 1 godt et minut foran nr. 2. Læs mere
Løb i Daldorf/Trappenkamp
Så har vi været til årets første løb, som for vores vedkommende normalt er dette løb i Trappenkamp Erlebenisswald. Løbet er blot på 5 km, så det er ikke på grund af en lang distance, at man skal vælge dette løb, men på grund af den store oplevelse det er, både for hunde og mennesker. Omgivelserne er helt fantastiske og med masser af legemuligheder for børn, en falkoner med flere forskellige rovfugle, Ponyridning, vildsvin, Tarzan-bane i skoven, kæmpe klatretårn og meget meget mere. Læs mere
Træning en helt almindelig onsdag morgen
Træningen på kennelen førløber nogenlunde planmæssigt, lidt træg start i august, hvor det var for varmt mange dage, men vi er kommet godt efter det i september, hvor vi er begyndt at træne om morgenen, når det kan lade sig gøre. billeder og video er fra i morges (d. 9. sep. 2015), da jeg gik ud var det kun 2 gr. og det er det koldeste vi har trænet i denne sæson, og det kan mærkes på hundene:o) Læs mere
Træning
Træning i august 2014
Træningen i sæson 2014/2015 er godt i gang og forløber særdeles lovende. I år er vi lidt længere fremme end ellers, det er et forsøg på, at komme lidt længere op i km pr. træning, inden vi i januar skærer lidt på distancen og øger hastigheden. Vi har i år 16 hunde med i træning mod 14 sidste år. Nye er vores 4 hvalpe fra sidste år, som pt. er 13 mdr., hvalpene tegner meget lovende, de kan ses nederst i fotoalbummet. Læs mere
Løb i Vrøgum
Så fik vi overstået det sidste løb for vores vedkommende i Vrøgum. Vi drager som sædvanligt til Vrøgum fredag først på aftenen, det blev sædvanen tro lidt sent, så vi var nok en lille smule trætte lørdag morgen:) Til løbet er vi 4 i 8-hundeklassen, hvilket må siges at være pænt, jeg kender jo godt de 2, men ikke Claus Persson, som jeg aldrig har konkurreret mod, men synes fjernt, at have hørt/læst, at han skulle køre ganske fornuftigt, så jeg var da noget spændt. Jeg snakkede med ham inden start, man skulle tro han var jyde, hvor han fik snakket sit spand ned og mente, at jeg sikker hurtigt ville indhente ham hmmm…
DM Silkeborg 2013
Dansk mester for 4. gang i træk i 8-hundeklassen, det er da vist meget godt(jysk for skidegodt). Der var ellers lagt op til, at det godt kunne blive tæt, da Michael (Frost) Hansen også havde set sig lun på titlen. Optakten til løbet for vores vedkommende havde desværre ikke været perfekt, da vi efter EM i Italien i efteråret havde besluttet, at Wooddie, en af vores store stærke hanhunde, skulle tages af spandet, da han efterhånden er oppe i alderen og ikke altid kan løbe fuld speed 2 eller 3 dage i træk, han har noget med det ene bagben.
EM Cart i Italien 2012
Så lykkedes det, at få PC’en op at køre igen.
Turen til løbet i Farra d’Aplpago i Italien er pæn lang ca. 1560 km, når vi kører Hanover, Magdeburg og Brennerpasset, det tog ca. 24 timer nonstop, dog var vi selvfølgelig ude at lufte hunde, tanke bilen og så det obligatoriske stop hos Otto Duborg. Vi kørte over Brennerpasset i morgentimerne og igennem Dolmitterne om formiddagen, hvilket var fantastisk flot.
Træning august og september 2012
Så er det tid med den første opsummering af træningen i august og september måned med vores hunde.
Her er lige en lille video af træning d. 30 aug.. Jeg synes godt, at man kan fornemme, at der er godt gang i hundene:) Video’en er optaget med mobiltelefon og en hånd på styret på ATV’en og i dårligt lys, så kvaliteten er så som så Traening 30-08-12
Træningsstart 2012
Vi har i år startet træningen usædvanlig tidlig nemlig 9. august. Jeg har i lang tid troet og ment, at det var noget pjat, at vi ikke kunne starte tidligere med træningen, men ikke selv fået det prøvet af, der er altid så meget vi lige skal nå inden vi begynder. Når vi starter træningen, begynder vi normalt med 3 km, og ligger et par km til hver 14. dag, og 3 km kan de da altid løbe, skulle man synes. Målet med at starte tidlig for os er, at nå op på ca. 25 km pr. træning 4-5 gange om ugen i december/januar måned, hvilket har knebet, når vi først starter sidst i september. Læs mere